Låneberegnere: Hvordan ser din lånesituation ud?

En guide, der samler alle hus.tips' låneberegnere. På den måde kan du nemt og hurtigt blive klogere på, hvordan netop dine lånemuligheder ser ud. Med disse beregnere giver vi dig svar på spørgsmål som: Hvad koster en bolig om måneden? Hvor dyre boliger kan du kigge efter? Hvad er dit rådighedsbeløb – og hvad bør det være? Kan du købe bolig på trods af gæld? Hvor meget skal du betale i bidragssats?

Få en gratis og uforpligtende vurdering af din lånesituation
Lad realkreditkonsulenten give sin uforpligtende vurdering.

Hvad koster en bolig om måneden?

Når du skal finde ud af, hvor meget det vil koste for dig om måneden at eje en bestemt bolig, kan du benytte dig af to beregningsmodeller: Boligudgiftsmetoden og annuitetsformlen.

Boligudgiftsmetoden: En grov beregningsmodel, der kan give dig et praj om, hvor meget det koster om måneden at betale af på et hus eller en lejlighed. Her divideres husets samlede pris med 165. Lad os antage, at du har en bolig til 2,8 millioner i tankerne. Ved at dividere 2.800.000 med 165, får du 16.979 kroner. Det vil sige, at du skal regne med, at netop denne bolig i grove træk koster omkring 17.000 kroner om måneden at betale af på.

Vi har gjort det nemt for dig ved at lave en beregner, hvor du – ved at indtaste en boligpris – kan regne ud, hvor meget det koster om måneden at betale af på netop denne bolig. Indtast blot husets samlede pris og tryk derefter på den orange knap ”Beregner”.

[CP_CALCULATED_FIELDS id=”7″]

Annuitetsformlen: En lidt mere præcis beregningsmodel, der benyttes til beregning af udgifterne ved et annuitetslån. Annuitetslån er en låntype, hvor lånet både betales tilbage med lige store beløb og tidsintervaller. Udregningerne bag denne beregningsmodel er lidt komplekse og gennemgås i artiklen Hvor meget koster en ejerbolig egentligt om måneden?

Beregningsmodellen er nem at anvende: Du skal blot indtaste boligens totale pris, den årlige rente på lånet, lånets løbetid og så trykke på den orange knap ”Beregner”.

[CP_CALCULATED_FIELDS id=”8″]

Selvom denne beregningsmodel er mere præcis end ”Boligudgiftsmetoden,” så må du ikke stole blindt på tallene. Det skyldes, at også andre faktorer spiller ind for den månedlige ydelse. Vores anbefaling er derfor, at du betragter beløbet som vejledende og kontakter din bank for et mere præcist beløb.

Hvor dyre boliger kan du kigge efter?

Hvis du gerne vil vide, hvor stort et beløb, du har råd til at betale for en ny bolig, kan du benytte dig af to beregningsmodeller: Indkomstmetoden og boligudgiftsmetoden.

Indkomstmetoden: En beregningsmodel, der kan give dig et fingerpeg i retning af, hvor meget du kan købe ny bolig for. Denne model tager udgangspunkt i husstandens bruttoårsindkomst (før skat) samt den nettoformue, du har til rådighed til udbetaling. Her ganges årsindkomsten med 3,5, hvorefter husstandens nettoformue lægges til. Indtast blot bruttoårsindkomsten og din nettoformue – så klarer beregningsmodellen resten.

[CP_CALCULATED_FIELDS id=”1″]

Boligudgiftsmetoden: Denne beregner tager udgangspunkt i samme regnestykke som i den ’boligudgiftsmetode’, der blev gennemgået længere oppe på siden – bare omvendt. Her beslutter du, hvor stort et månedligt beløb, du er villig til at betale for din nye bolig. Dette beløb ganges så med 165. Hvis du eksempelvis kan og vil betale 12.000 kroner i boligudgift om måneden, ganges 12.000 kroner med 165. Det giver 1.980.000 kroner. Du har derfor råd til at kigge efter boliger, der koster omkring 2 millioner. Denne beregningsmetode skal dog kun ses som et fingerpeg, da mange faktorer spiller ind for det præcise beløb.

[CP_CALCULATED_FIELDS id=”6″]

Udregning af månedligt rådighedsbeløb

Uanset om du skal købe hus, lejlighed eller blot vil have et overblik over din økonomi, bør du danne dig et indtryk af dit rådighedsbeløb. Et rådighedsbeløb er det beløb, du har til rådighed hver måned, når de faste udgifter er betalt. Med andre ord de penge, du har til rådighed til forbrug hver måned. Hvis du står over for at skulle låne penge til ny bolig i banken, skal du være opmærksom på, at de tager udgangspunkt i dit nuværende rådighedsbeløb, når de skal regne ud, hvor mange penge, du kan låne. Vi anbefaler derfor, at du – nogle måneder inden bankmødet – tilpasser dit forbrug, så det passer med det forbrug, du gerne vil have efter dit boligkøb. Vær dog realistisk og sæt dig ikke for hårdt.

I nedenstående beregner kan du indtaste alle dine faste indkomster og udgifter. Ved at trykke på den orange knap ”Beregner” regnes dit månedlige rådighedsbeløb ud.

[CP_CALCULATED_FIELDS id=”10″]

Banken anbefaler følgende rådighedsbeløb:

1 voksen i husstanden Kr. 5000
2 voksne i husstanden Kr. 8000
Første barn i husstanden Kr. 1750
+barn i husstanden Kr. 1500.

Boligkøb på trods af gæld?

Når din bank skal vurdere, om du kan låne penge til en bolig, ser de blandt andet på, om du allerede har gæld. Hvis du skylder mange penge i banken, er der større risiko for, at banken vil lukke sin dør for dine lånemuligheder. Det skyldes, at der i så fald er en stor usikkerhed forbundet med din tilbagebetalingsevne.

Mange banker beskæftiger sig i den forbindelse med den såkaldte gældsfaktor. Denne faktor regnes ud ved at dividere husstandens samlede gæld med husstandens indkomst før skat. Jo lavere gældsfaktor, jo større sandsynlighed for, at din indkomst kan dække alle udgifter på lånet. Og jo større sandsynlighed for, at du kan få lov at låne flere penge.

Ifølge Finanstilsynet må gældsfaktoren ikke overstige 0,75, hvis man er uden fast ejendom. Med andre ord må din gæld divideret med din husstands indkomst før skat ikke give mere end 0,75, hvis du ønsker at købe bolig for første gang. Udregningen ser sådan ud:

Låneberegner - gældsfaktor

I nedenstående beregner kan du indtaste din husstands bruttoindkomst og samlede gæld. Ved at trykke på den orange knap ”Beregner” kan du regne din gældsfaktor ud.

[CP_CALCULATED_FIELDS id=”9″]

Det er her vigtigt, at du er opmærksom på, at denne model kun er en grov tommelfingerregel. Andre faktorer kan nemlig også spille ind for, at du kan/ikke kan låne penge til en bolig. Vi anbefaler derfor, at du også tager en snak med din bankrådgiver og på den måde finder ud af, hvordan dine købemuligheder ser ud.

Udregn din bidragssats

Få en gratis og uforpligtende vurdering af din lånesituation
Lad realkreditkonsulenten give sin uforpligtende vurdering.

Hos realkreditkonsulenten.dk findes en god beregner, der kan give dig en idé om, hvor meget du skal betale i bidragssats hos henholdsvis BRFkredit, Nykredit, Realkredit Danmark og Nordea. Bidragssatsen er det beløb, du betaler direkte til realkreditinstituttet – og altså det, instituttet tjener på at have dig som kunde. Læs mere om bidragssatser i artiklen ”Spar penge ved at vælge den rigtige kreditforening”.

Beregneren er utrolig nem at anvende. Du angiver blot din boligs værdi og lånets størrelse. I skemaet under punkt 3 kan du så aflæse, hvor høj bidragssatsen er hos de fire realkreditinstitutter.

Relaterede indlæg

Efterlad en kommentar

Skriv et svar

Din e-mail adresse bliver ikke offentliggjort.




Top