Hvor meget kan jeg købe hus for

Går du med tanker om at skifte din lejebolig ud med en ejerbolig? Har du oplevet, at det kan være svært at finde hoved og hale i, hvor dyr en bolig, du har råd til at købe?

Denne guide hjælper dig med at komme igennem boliglåns-junglen, så du nemt og overskueligt kan finde ud af, om du har råd til en lille træhytte eller en stor herskabsvilla.

Få 3 uforpligtende tilbud på et boliglån!
I tvivl om, hvad du kan låne? Få 3 gode tilbud!

Hvis du skal låne penge til et hus eller en lejlighed, er det generelt sådan, at lånet vil bestå af 80 procent realkreditlån og 20 procent banklån. Banklånets rente er højere end renten ved realkreditlånet, og banklånet er derfor det dyreste af de to typer lån. Når banken eller realkreditinstituttet skal vurdere, hvor mange penge, du kan låne, indgår både din indkomst, din eventuelle gæld, dine udgifter og din opsparing i regnestykket.

Hvis du selv vil lave en grov beregning på dine lånemuligheder, kan du blandt andet benytte dig af to regnemetoder: Indkomstmetoden og boligudgiftsmetoden.

Indkomstmetoden til beregning af hvor meget du kan købe hus for

En populær tommelfingerregel til beregning af det beløb, du kan købe hus eller lejlighed for, hedder indkomstmetoden. Den tager udgangspunkt i husstandens bruttoårsindkomst (før skat) samt den nettoformue (rede penge), du har til rådighed til udbetaling. Du skal blot gange årsindkomsten med 3,5 og lægge husstandens nettoformue til. Hvis din husstand har en bruttoårsindkomst på 600.000 og en nettoformue på 500.000, har du altså råd til en bolig til ca. 2,6 millioner kroner.

Nedenfor har vi lavet en ’beregner’, hvor du – ved at indtaste din husstands bruttoårsindkomst samt din nettoformue – kan regne ud, hvor meget du i grove træk kan købe hus eller lejlighed for.

[CP_CALCULATED_FIELDS id=”1″]

Boligudgiftsmetoden

En anden metode kaldes boligudgiftsmetoden. Her kan du beslutte dig for, hvor stor en månedlig boligudgift, du har råd til (og er villig til at betale). Det beløb ganger du med 165. Hvis din optimale boligudgift eksempelvis er 7500 kroner om måneden, kan du købe hus eller lejlighed for cirka 1,2 millioner kroner.

Nedenfor kan du indtaste det beløb, du har råd til at betale i boligudgifter per måned og på den måde i grove træk finde ud af, hvor meget du kan købe hus eller lejlighed for.

[CP_CALCULATED_FIELDS id=”6″]

Hvis du er førstegangskøber er vores klare anbefaling dog, at du køber hus eller lejlighed for lidt mindre end anbefalet ovenfor. Dette gælder især, hvis du er i starten af din karriere eller uden opsparing. Mange unge køber bolig med forventning om en snarlig lønforhøjelse eller lignende, men det er vigtigt at have in mente, at du skal have råd til en eventuel arbejdsløshedsperiode eller nogle dyre, uforudsete udgifter. Sæt dig derfor ikke for hårdt.

Boligpriser

Boligpriserne varierer meget fra område til område. Nedenfor har vi lavet en oversigt over de gennemsnitlige boligpriser per kvadratmeter, så du kan få et overblik over, hvor meget, du kan få for dine penge afhængig af, hvor du bor/skal bo.

Hvor meget hus du kan få for dine penge varierer på tværs af landsdele

Hvad forholder banken sig til?

Når banken skal regne ud, hvor mange penge, du kan låne i forbindelse med dit boligkøb, er det dog hverken indkomstmetoden eller boligudgiftsmetoden, de benytter sig af. Herimod kigger banken først og fremmest på din historik.

Herunder hører eksempelvis dit forbrug. Hvis du har været vant til at bruge mange penge, vil banken lægge budget efter, at du også har et højt forbrug efter lejligheds- eller huskøbet. Hvis du i din nuværende boligsituation eksempelvis har kalkuleret med (og brugt) et rådighedsbeløb (link til den artikel) på 15.000 per måned, er det også det beløb, banken vil regne med, du skal bruge efter dit boligkøb. Vi anbefaler derfor, at du et stykke tid inden bankmødet angående et boliglån tilpasser din økonomi, så banken kan se, at du kan klare dig for et mindre rådighedsbeløb, end du gør nu. Her er det dog meget vigtigt, at du er realistisk og ikke sætter dig for hårdt bare for at kunne låne flere penge. Du skal trods alt kunne leve med det forbrugsniveau de næste mange år.

Herudover forholder banken sig til din eventuelle gæld. Hvis du i forvejen skylder mange penge i banken, er der større risiko for, at banken ikke vil låne dig penge. Det skyldes, at de i så fald ikke er sikre på, at du nogensinde får mulighed for at betale alle pengene tilbage. Modsat er det hos mange pengeinstitutter et krav, at du har en opsparing, der kan fungere som udbetaling på huset eller lejligheden. Finanstilsynet anbefaler, at man har omkring 5 procent af boligens samlede pris til udbetaling på huset/lejligheden. Det betyder, at du til en bolig på 3 millioner kroner gerne skal have sparet cirka 150.000 kroner op.

Andre udgifter

Hvor meget kan du købe hus for i Danmark?Når du skal købe hus eller lejlighed skal du også holde dig for for øje, at der følger andre omkostninger med til huskøbet end udbetalingen og den månedlige ydelse:

  • Tinglysning: Når du køber en bolig, skal dit ejerskab af boligen tinglyses. For en bolig til 3 millioner koster tinglysningen næsten 20.000 kroner. Herudover skal det lån, du skal bruge for at købe boligen, også tinglyses. For en bolig til 3 millioner kroner koster dette omkring 45.000 kroner.
  • Advokatomkostninger: Det er en god idé at få en advokat til at hjælpe med skødet. Det koster mellem 5000 kroner og 15.000 kroner.
  • Gebyrer: Der følger ofte gebyrer med til realkreditlån. Det svinger meget, men ligger på omkring 2000 kroner.
  • Flytning: Det koster mange penge at flytte. Herunder hører blandt andet istandsættelse, nye møbler, eventuel flyttebil osv.

Boliglån: Trin for trin.

20krDer er en del skridt, du skal igennem, hvis du skal låne penge til et hus eller en lejlighed. Nedenfor har vi samlet en liste, der giver dig et indtryk af, hvad du som lånetager skal igennem i forbindelse med køb af bolig:

  • Du skal undersøge lånemarkedet for de bedste tilbud.
  • Du skal ansøge om et lån.
  • Realkreditinstituttet skal vurdere boligens værdi.
  • Realkreditinstituttet skal kreditvurdere dig.
  • Realkreditinstituttet skal give dig et lånetilbud.
  • Du skal underskrive lånedokumenter.
  • Dit pantebrev skal tingslyses.
  • Realkreditinstituttet skal udbetale dit lån.

Ovenstående er hentet fra www.raadtilpenge.dk, hvor du kan læse mere om hvert enkelt trin.

Få en gratis og uforpligtende vurdering af din lånesituation
Lad realkreditkonsulenten give sin uforpligtende vurdering.

Relaterede indlæg

Efterlad en kommentar

Skriv et svar

Din e-mail adresse bliver ikke offentliggjort.




Top